lørdag den 14. september 2013

DM lang i rulleski og klassisk koncert

Mig lige inden start.


Her i søndags blev der afholdt DM lang i Holte. Jeg deltog for første gang i klassen piger 12-14 år, klassisk. Jeg løb sammenlagt 13 km, hvilket egentlig ikke er ret langt, men jeg gør det aldrig igen. Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg ikke har mentaliteten til det.(men jeg stiller nok op næste år alligevel. jeg kan ikke lade være). Min lillebror, Kristian, blev nummer 1 i sin klasse, min far blev nummer 4 sammenlagt og nummer 2 i sin klasse. Min farfar blev nummer 2 i sin klasse. Jeg selv fik også en guldmedalje, men jeg var den eneste i min klasse, så det er ikke noget at prale af. Den hænger på opslagstavlen på mit værelse.

I fredags var jeg med efterskolen nede i Musikteatret i Holstebro, og høre koncert med århus symfoniorkester. Programmet stod på først Beethovens klaverkoncert nr.  3, så en pause og efter det, sjostakovitsch' 8. symfoni. Det var en virkelig god musik oplevelse med en rigtig dygtig dirigent. Normalt plejer jeg at sidde uroligt efter 20 minutter, men denne gang blev jeg så opslugt af musikken at jeg glemte at jeg var træt og ikke sad så godt. Under sjostakovisch skal jeg ærligt indrømme et gab eller to, men den varede også en time og det var mellem kl. 21 og kl. 22, så jeg var en lille smule træt. På vej hjem blev jeg uopmærksom og styrtede på cyklen, men jeg fik kun et blåt mærke, så det var ikke noget alvorligt.

tirsdag den 3. september 2013

Red barnet og få en forkølelse

Her sidder jeg og snøfter og pudser næse. Historien kommer her:
Der var i weekenden og jeg var blevet på skolen. Så havde vores fantastiske vagtlærer Lars besluttet at i stedet for at sidde og dovne, skulle vi alle sammen ud og samle ind til red barnet. Fin ide. Om søndagen tager vi ud og samler ind efter at have fået udleveret en raslebøsse fra red barnet. Når vi så er kommet tilstrækkelig lanvt væk og har fået stillet vores cykler, begynder det at regne. Rigtig regne. Det står ned i stænger mens vi går fra nummer 2 til nummer 330 på Straussvej. Så nu sidder jeg her og er snothamrende forkølet. Men som et lille plaster på såret havde de lavet kage til os hos red barnet, så det går nok.